
Psykologsamtaler
Livet byder både på glæde, mening og udvikling men også smerte, meningsløshed og fastlåshed. Det er et livsvilkår vi alle deler. Nogle gange kan vi dog opleve, at svære følelser igennem en længere periode overvælder og overskygger livet på en måde, hvor vi ikke længere føler, at vi kan finde fodfæste eller en meningsfuld vej frem på egen hånd. Hos axia kan vi hjælpe dig, hvis du befinder dig i en periode i livet, hvor du har brug for psykologfaglig hjælp til at håndtere det som er svært og finde frem til, hvordan du kan bevæge dig videre i livet på en meningsfuld måde. Vi kan hjælpe og støtte dig til større selvforståelse, indsigt og udvikling, så du kan leve det liv du ønsker og fortjener.
Vi tror på, at du er eksperten i dit liv, og at det dermed ikke er vores opgave at ”have svarene”, men sammen med dig undersøge nærmere, hvordan det er at være dig lige nu og gå på opdagelse i, hvad der er vigtigt for dig, hvilke værdier du ønsker at leve dit liv ud fra, og hvordan du kan gøre det på den mest meningsfulde måde. I vores terapeutiske praksis trækker vi blandt andet på tilgangene ACT og CFT samt tilknytningsteori. Ofte vil du opleve elementer fra de forskellige retninger i den samme session, naturligvis afstemt med dig og tilpasset dine ønsker og behov.
Vi har god erfaring med at hjælpe mennesker, der oplever udfordringer i relation til angst, depression, stress, sorg, livskriser, følelser af lavt selvværd, afhængighed, ensomhed, identitetskrise, livsvalg, tvivl og meget andet. Du kan læse mere om forskellige tematikker her.
Det kan nogle gange være svært at tage det første skridt, når vi har brug for hjælp. Kontakt os enten på mail eller telefon, så kan vi kort tale om, hvad du har brug for og sammen finde en tid for en første aftale, hvis det skal være dit næste skridt.