Stress

Stress er en tilstand med både fysiske og psykiske symptomer. Vi kan opleve symptomer på stress, når vi føler os truede og skal handle hurtigt for at sikre os selv eller andre mod truslen. Stress er en naturlig, hjælpsom og ufarlig reaktion, hvis den er kortvarig og vi efterfølgende har mulighed for at restituere. Længerevarende stress kan dog opstå når vores egne og/eller omgivelsernes krav til os igennem længere tid overstiger vores ressourcer. Det kan få alvorlige konsekvenser for vores sundhed og trivsel. Længerevarende stress kan fx udvikle sig, når man igennem længere tid har oplevet fysiske og/eller følelsesmæssige krav arbejdsmæssigt eller privat som resultat af fx stort arbejdspres, svære konflikter, sygdom eller krise.

Hos axia har vi god erfaring med at behandle og forebygge symptomer på stress, hvad end der er tale om udløsende faktorer i arbejds- eller privatlivet. Vi vil særligt anvende viden og metoder indenfor ACT og CFT, som er evidensbaserede tilgange til behandling af stress.

Vi vil i terapien have fokus på, hvordan du kan håndtere din situation her og nu i overensstemmelse med dine værdier, ønsker og nuværende ressourcer. I samtalerne kan vi inddrage mindfulness og kropslige øvelser med henblik på at balancere dit nervesystem. Vi kan også arbejde med, hvordan du kan forebygge længerevarende stress i fremtiden. Naturligvis tilpasset dine ønsker, behov og præferencer.

Kontakt os her, hvis du ønsker at booke tid til en samtale. Hvis du er i tvivl om, hvad du kunne have brug for, og om et psykologisk forløb er noget for dig, er du velkommen til at kontakte os med henblik på en kort afklarende telefonsamtale.

Typiske symptomer på stress 

Fysiske symptomer

  • Hovedpine

  • Hjertebanken

  • Svedeture

  • Sygdom

  • Appetitløshed

  • Svimmelhed

  • Diarré

  • Rysten på hænderne

  • Nedsat sexlyst

Psykiske symptomer

  • Træthed og søvnproblemer

  • Hukommelsesbesvær

  • Nedsat lyst til ting, der tidligere var lystbetonede

  • Anspændthed

  • Koncentrationsbesvær

  • Utålmodighed

  • Ængstelighed og angstanfald

  • Depression


Jeg har i forløbet for første gang i mit liv oplevet, hvordan det føles både kropsligt og mentalt at holde reelle pauser uden dårlig samvittighed eller skam. Jeg har fået en erkendelse af, at det er vigtigt, nødvendigt og at jeg skal tage det alvorligt. Sjovt nok oplever jeg også at jeg bliver mere effektiv, når jeg prioriterer pauser i løbet af dagen, selvom det ikke er formålet.

Mand i 40’erne. Evaluering af terapeutisk forløb. Behandling af stress efter sygemelding samt fokus på forebyggelse ved tilbagevenden på arbejde.